Misofoni er en tilstand hvor bestemte lyder forårsaker fysisk eller følelsesmessig ubehag

Dagligdagen er fyldt med lyde – fra musik i radioen og samtaler til bilerne på gaden og genstande, der bliver tabt. For mange er det en helt almindelig og lille del af livet. For andre kan specifikke lyde skabe en følelsesmæssig reaktion. Dette kaldes misofoni, også kendt som et had for lyde. Har du denne lidelse, vil du opleve, at du får en helt automatisk fysisk reaktion på bestemte lyde. 

Hvad er misofoni, og hvordan manifesterer det sig?

Ekspertsvar: Misofoni er en neurologisk tilstand, hvor visse lyde, såsom tygning, snøft eller kliklyde, udløser intense følelser af irritation, vrede eller angst hos dem, der lider af det. Disse reaktioner kan føre til sociale vanskeligheder og påvirke dagligdags funktion.

Hvad er misofoni, og hvorfor opstår det?

Misofoni er en neurologisk lidelse, hvor du oplever stærke negative følelser forårsaget af specifikke lyde, der ofte er menneskeskabte. Tilstanden kan gøre noget så normalt som vejrtrækning og at tygge til ubehagelige lyde. Det følelsesmæssige ubehag forårsaget af disse lyde kan være så ekstremt, at det virker direkte uudholdeligt for personen, der lider af tilstanden.

Lidelsen er ikke særlig udforsket, og der findes derfor relativt lidt information om emnet. Dog er der noget, der tyder på, at misofoni skyldes, at de sensoriske eller motoriske netværk i hjernen er blevet påvirket. Der er derfor ikke bevis for, at det skyldes tinnitus eller lignende tilstande. Derimod peger forskning på, at de udløsende lyde skaber en falsk alarmtilstand i hjernen på de berørte. Tilstanden ses også oftere hos personer med ADHD og OCD. 

Hvad er symptomerne på misofoni?

Der findes mange lyde, og blot fordi du ikke kan lide en lyd, betyder det ikke, at du har misofoni. Det følelsesmæssige ubehag, du føler, når du hører dine triggerlyde, skal udløse en fysisk reaktion. Den fysiske reaktion kan eksempelvis være:

  • Irritation
  • Raseri
  • Angst
  • Vrede
  • Panik
  • Væmmelse

Det kan skifte fra person til person, hvad det er for nogle lyde, der udløser de psykiske lidelser forbundet med tilstanden. Personer med misofoni behøver nemlig ikke nødvendigvis at blive lige påvirket af de samme bestemte lyde. Fælles er dog, at det følelsesmæssige ubehag nærmest kan føles uoverskueligt.

Få hjælp til at håndtere det udløsende stimulus

Personer med misofoni vil uden tvivl føle, at lidelsen påvirker deres dagligdag. Og selvom der ikke er særlig meget viden om misofoni eller en kur, så er der heldigvis stadig noget, du kan prøve. Kognitiv adfærdsterapi er eksempelvis en metode, der kan hjælpe. Alternativt er en blanding af lydterapi og terapi fra en psykolog være en løsning. Ofte vil lydterapien bestå af et apparat til øret, der skaber en mindre irriterende lyd – blandt andet lyden af et vandfald. Denne lyd kan også være med til at maskere de udløsende lyde.

Bruger du allerede høreapparater, kan disse være en god hjælp for dig, når det kommer til at håndtere misofoni. Moderne høreapparater er nemlig så avancerede, at de ofte kan programmeres til at reducere eller maskere lyde, så der ikke opstår irritation, når du oplever de såkaldte triggerlyde.

Andre former for behandling mod misofoni

Der er som sagt ikke meget forskning om misofoni, og det kan gøre det svært for dig at vide, hvad du kan gøre ved lidelsen. Er de følelsesmæssige reaktioner ved at påvirke din dagligdag for meget, og har du ikke høreapparater, kan du i stedet afprøve andre strategier. 

Har du ikke lyst til at prøve adfærdsterapi eller kognitiv adfærdsterapi, så kan du prøve øvelser, der har en positiv effekt på tinnitus i stedet. Øvelser mod tinnitus har fokus på at skabe en indre ro, der kan gøre det nemmere at abstrahere fra en udløsende lyd. 

Overvej, om du har andre problemer med din hørelse

Hvis du mistænker, at der er noget galt med din hørelse, der muligvis kan have en påvirkning på din misofoni eller lignende? Så kan du til at starte med overveje en gratis høretest, der hurtigt kan give dig et svar på, om du måske kan få hjælp til at håndtere gener i forbindelse med din hørelse. Når du har et overblik over, om der ligger andet til grunde for dine gener, kan det være nemmere at finde en løsning.

Finder du ud af, at du måske har problemer med din hørelse, kan det være, at du skal starte med at finde en løsning på dette problem. Og hvis det eksempelvis er et høreapparat, der kan gøre en forskel for dig, så kan du ved samme lejlighed overveje, om høreapparatet også kan hjælpe mod misofoni. Hvis lidelsen påvirker din livskvalitet negativt, handler det nemlig om at finde alle de virkemidler, der kan lindre en følelsesmæssig reaktion forårsaget af bestemte lyde.

Gå til toppen