Beskyt din hørelse mod fyrværkeri!
Nytårsaften beskytter du dine øjne med sikkerhedsbriller. Men det er ikke kun dine øjne, der er udsat. Det er dine ører også. Det er derfor en god idé at beskytte din hørelse mod fyrværkeri.
Oprettet Opdateret
Fyrværkeri, bulder og brag er alt sammen en del af festen nytårsaften. Men vidste du, at fyrværkeri nemt kan overstige 120 decibel (dB), hvilket er langt over det sikre lydniveau på 85 dB? Hvis du er for tæt på fyrværkeri, kan det give midlertidigt eller permanent høretab. Så derfor skal du – for at være på den sikre side – se det hele på afstand eller bære høreværn.
Vidste du, at …
fyrværkeri kan lyde lige så højt som et kanonskud?
Brug høreværn eller ørepropper
Eksperterne er enige om, at eksponering for støj ud over 85 dB er farlig. Jo højere lyd, jo kortere tid tager det, før der kan ske høretab.
Det er derfor det er så vigtigt at passe på dine egne ører og også din kære families hørelse. Sørg for, at ingen udsættes for støj og fyrværkeri i længere tid eller på kort afstand.
Inden festlighederne starter, skal du lige forbi apoteket eller en anden forretning for at få dig et par prisbillige ørepropper. De kan nemlig reducere lydniveauet til omkring 30 dB. Det er en hurtig og effektiv måde at beskytte dine ører.
Og tænk på, at hvis det er for højt for dig, er det bestemt også for højt for børn. Faktisk er børns ører mere følsomme og mindre tolerante over for støj. Høretab påvirker børn i en grad, der kan få betydning for deres kognitive udvikling. Det er derfor en god idé at købe høreværn til dine børn, når vi fejrer nytår.
Forbered dine høreapparater til støj
Hvis du bruger høreapparater, kan du forberede dem til larmen, før showet starter. Du kan vælge at slå programmet for støjreduktion til eller gå ned på et lavere lydniveau. Du kan også kombinere dine høreapparater med høreværn. Eller du kan ganske enkelt slukke for høreapparaterne, når fyrværkeriet går i gang.
Hvil ørerne nytårsdag
Efter en aften med masser af støj har dine ører brug for lidt hvile for at komme sig oven på larmen.
Eksperterne anbefaler, at du hviler ørerne i mindst 16 timer efter meget støjende begivenheder. Og helst i meget længere tid, hvis du ønsker at mindske risikoen for at få permanent høretab.
Tag derfor forholdsregler for dine øjne og ører, mens du nyder lysshowet på himlen og sangene for at fejre det nye år!
Reference:
https://www.Asha.org/about/News/Press-releases/2014/ASHA-Urges-Public-to-Protect-Hearing-during-July-4-Fireworks/
https://www.NHS.uk/Livewell/Hearing-problems/Pages/tips-to-Protect-Hearing.aspx