Hvor mange dB og Hz kan normal hørelse klare og opfange?

Der er mange forskellige lyde i vores omgivelser − fra svage lyde, såsom fuglesang og blades raslen, til kraftigere lyde, såsom musik, råben og industristøj. Dette menneskelige høreområde kaldes for det hørbare område.

Lydstyrke og tonehøjde

Det menneskelige høreområde afhænger både af lydens tonehøjde − uanset om den er høj eller lav − og lydens styrke. Tonehøjden måles i hertz (Hz), og lydstyrken måles i decibel (dB).

Når det handler om tonehøjde, starter det menneskelige høreområde lavt ved omkring 20 Hz for en person med normal hørelse. Det svarer omtrent til den laveste pedal på et orgel. På anden siden af det menneskelige høreområde er 20.000 Hz den højest mulige frekvens, der kan høres uden ubehag. Mens 20 til 20.000 Hz udgør de absolutte grænser for det menneskelige høreområde, er vores hørelse mest følsom i frekvensområdet 2.000-5.000 Hz.

Når det gælder lydstyrke, kan mennesker typisk høre fra 0 dB. Lyde på over 85 dB kan være farlige for hørelsen, hvis du udsættes for dem i længere tid.

Her er nogle eksempler på decibelniveauer for typiske lyde:

Overraskende nok er der lyde, som selv mennesker med den bedste hørelse, ikke kan høre. Vi kan f.eks. ikke høre lyden fra en hundefløjte, men det kan hunde, fordi de har et meget større høreområde end mennesker. Lyde med en lavere frekvens, såsom en vindmølles susen, ligger også uden for det menneskelige høreområde og opfattes snarere som vibration end som lyd.

Høreområder for personer med høretab

Når du har et høretab, ændres høreområdet. For de fleste starter et høretab med at påvirke de øverste tonehøjder i det menneskelige høreområde. Fuglesang, visse talelyde og instrumenter, såsom fløjter og piccolofløjter, er svære at høre for de fleste med høretab.

For at finde frem til dit specifikke høreområde udfører en hørespecialist en høretest og afsætter resultaterne i et audiogram. Et audiogram er en graf, der viser resultaterne af din høretest. Resultaterne af høretesten afbildes i en graf og sammenlignes derefter med resultatet for en normalthørende. Hørespecialister bruger audiogrammet til at fastlægge dit høretab og som værktøj til at tilpasse høreapparater.

Sådan ser et audiogram ud:

Den røde linje viser høreniveauet i en persons højre øre. Det venstre øre er afbildet med en blå linje. Området under linjen viser de niveauer af høretab, som denne person kan høre, og området over linjen viser de niveauer, som personen ikke kan høre.

For at finde frem til dit høreniveau afspiller hørespecialisten en række biplyde og beder dig om at række hånden op eller trykke på en knap, når du kan høre dem. Hørespecialisten starter normalt med et niveau, du kan høre, og skruer derefter ned for lyden hver gang, indtil du ikke kan høre den. Hørespecialisten gentager derefter dette med lyde med en lavere eller højere frekvens.

Testen viser din "høretærskel" eller det punkt, hvor du ikke længere kan høre. Tærsklen er afbildet for begge dine ører som to separate linjer i audiogrammet.

Dit audiogram kan fortælle en masse om din hørelse, bl.a. om de frekvenser, du kan høre, og den lydstyrke, du kan høre dem ved. Det er vigtigt at vide dette, da hver lyd, du hører, har en bestemt frekvens. Fuglesang har en højere frekvens, mens tubaer har en lavere frekvens.

Her er nogle almindelige lyde afbildet i et standardaudiogram:

Dette audiogram viser, at personen har et høretab i venstre øre, der forhindrer ham i at høre lyde som f.eks. fuglesang eller lyden af vand fra en vandhane. Lyde med en lavere frekvens, som f.eks. den rumlende lyd fra en lastvognsmotor, kan personen med dette audiogram nemmere høre.

Næste skridt

Hvis du ikke mener, at dit høreområde er perfekt, så er det nok en god idé at besøge en hørespecialist og få hørelsen undersøgt grundigt. Hørespecialister kan konstatere, om du kan eller ikke kan høre de lyde, det er meningen, du skal høre, og kan anbefale, hvad der videre skal ske, hvis du har et høretab.

Brug vores Shop Finder til at finde den nærmeste høreklinik.