Væske i øret: Sådan gør du, hvis du har væske i mellemøret.

At have væske i dit øre, også kaldet vand i øret eller otitis media med effusion, er en tilstand, der kan påvirke voksne såvel som børn. Selvom det kan lyde harmløst, så er der i dette tilfælde tale om mere end lidt vand i øret i forbindelse med svømning eller bad. Når du snakker om at have væske i dit øre, så handler det nemlig i højere grad om væskeophobning – og det kan i værste tilfælde medføre ubehag og endda høretab.

Hvad er væske i øret?

Væske i øret er ophobning af væske bag trommehinden, ofte forårsaget af infektioner eller allergi. Tilstanden går ofte i sig selv igen, men i slemme tilfælde kan du have brug for behandling.

Hvad forårsager vand i øret?

Der findes flere årsager til, hvorfor du oplever, at der ophobes eller udskilles væske i dit øre.

  • Allergier: I tilfælde af allergi kan du opleve inflammation i øret, der kan medføre væskeophobning.
  • Øvre luftvejsinfektioner: Har du en slem omgang forkølelse eller influenza, kan disse forårsage ophobning af væske i dit øre.
  • Dysfunktion i det eustakiske rør: Det rør, der forbinder mellemøret med næsen, skal fungere korrekt. Hvis det ikke fungerer rigtigt, kan det medføre, at du får væske i dit øre.
  • Pludselige trykændringer: Hvis du har været oppe at flyve eller ude at dykke, kan de pludselige ændringer i trykket gøre, at du får væske i øret. 
Hvis vandet ikke kan komme ud af sig selv, er der ofte tale om væske bag trommehinden i mellemøret. Denne type væske vil ofte være enten tynd, slimet eller sej, så du sjældent er i tvivl om, at det ikke blot er vand. Dog findes der ikke virus eller bakterier i væsken, der kan give betændelse i øret. 

Overvej, om der er behov for behandling

Korte episoder med vand i øret klarer ofte sig selv, og der er derfor ingen grund til bekymring. Det betyder, at der ikke er behov for behandling i mange situationer. Døjer du med følelsen af, at der er vand i øret i længere tid, eller er det så slemt, at du kan mærke mellemøret væske? Måske er det så slemt, at du oplever tinnitus? Så kan der være behov for hjælp. Eksempelvis kan et dræn hjælpe med at fjerne væsken fra dit øre. 

Det er oftest børn, der ved forkølelse eller mellemørebetændelse bliver så slemt ramt, at øretrompeten lukker til. Faktisk har størstedelen af børn haft væske i deres øre, inden de når skolealderen. Er du forælder, kan det derfor være en god idé at være forberedt på, at dit barn kan have behov for et dræn i slemme tilfælde. Er dit barn derimod tæt i næsen, kan du overveje at bruge en næsespray i stedet – det har ingen virkning på væsken i mellemøret, men det kan gøre det nemmere at trække vejret.

Hvad kan hjælpe mod væske i øret?

Som sagt kan et dræn være en løsning, hvis der er væske i mellemøret, der ikke forsvinder af sig selv efter lidt tid. Men der er også andre metoder, du kan tage i brug:
  • Varmekompresser: At placere en varm klud over øret kan hjælpe med at fremme dræning og lindre, hvis du oplever smerte.
  • Øvelser: Der findes øvelser, der kan hjælpe med at åbne de eustakiske rør og fremme dræning, der kan være værd at forsøge dig med.
  • Undgå vand: Har du først fået væske i mellemøret, kan det være bedst at undgå at gøre det værre. Forsøg derfor at holde øret så tørt som muligt under badning eller svømning

Vær opmærksom på dine høreapparater

Bruger du høreapparater? Så er der visse aspekter, du skal tage højde for. Først og fremmest kan væske i øret nemlig medføre nedsat hørelse. Tilmed kan væsken påvirke, hvordan lyden overføres fra dit høreapparat, så du oplever en reduceret effektivitet og dårligere lydkvalitet. Det er vigtigt at være klar over, så du ikke tror, at dit høreapparat er gået i stykker. 

Dertil skal du være opmærksom på, at væske kan skade dit høreapparat. Har du væske i øret, skal du altså sørge for, at du vedligeholder dit høreapparat ekstra godt. Det gør du ved at holde både apparatet og øret så tørt som muligt. 

Mens et høreapparat ikke kan behandle væske i øret, så kan det derimod hjælpe, hvis du oplever nedsat hørelse. Du skal blot tilpasse dit høreapparat, så det er optimeret til opgaven.

Husk at snakke med din hørespecialist, hvis du oplever væske i øret eller har bekymringer i forbindelse med dit høreapparat. Skal du have justeret dit høreapparat, skal dette også ske med hjælp fra din hørespecialist, så du undgår unødvendige skader på elektronikken. 

Gå til toppen